Glutenfrie æbleskiver
– her finder du opskriften på lækre æbleskiver uden gluten

Ingredienser
- 100 g fuldkornsrismel
- 80 g glutenfri havremel
- 80 g tapiokastivelse
- 1 spsk. FiberHUSK
- 1 tsk. bagepulver
- 1 tsk. vaniljesukker
- 2 tsk. kardemomme
- 2 tsk. stødt koriander
- ½ tsk. salt
- Revet skal af 1 øko citron
- 3 æg delt i hvider og blommer
- 50 g sukker
- 75 g smeltet smør
- 5 dl sødmælk
- Flydende margarine til bagning/stegning på pande
Sådan gør du
- Bland alle tørre ingredienser, undtagen sukker.
- Pisk æggehvider helt stive og stil til side.
- Pisk æggeblommer med sukker og tilsæt efterfølgende smeltet smør, mælk og citronskal.
- Pisk de tørre ingredienser i.
- Vend æggehviderne i massen. Der må gerne være klumper af æggehvide af 1 cm størrelse.
- Varm æbleskivepanden op på middel-høj temperatur (temp. 6-7 på min kogeplade, der går op til temp. 9).
- Put et dryp flydende smør i hvert hul. Fordel smørret i hullerne vha. silikonepensel, der kan tåle varme.
- Fyld hullerne op med dej indtil ½ cm fra kanten. Bag et par minutter på hver side. Vend med en gaffel. Ønsker man en mere rund æbleskive, kan man fylde mere dej i, inden man vender æbleskiven.
- Hold de færdige æbleskiver varme med stanniol over.


Glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) – en hyggelig juletradition hvor alle kan spise med
I julen er der mange, som samler familie og venner til julehygge, hvor der serveres æbleskiver. Enten hjemmebagte eller købte. Dem, der lever med cøliaki/glutenintolerance (glutenallergi*) eller hvedeallergi, kan dog ikke spise traditionelle æbleskiver. Heldigvis behøver ingen at gå glip af denne danske julespise, da æbleskiver uden gluten er lige så nemme at lave som æbleskiver indeholdende gluten og mindst lige så gode!
* Cøliaki/glutenintolerance betegnes også af nogle som glutenallergi, selvom denne betegnelse ikke er korrekt, da der ikke er tale om en allergisk reaktion, men en autoimmun sygdom.
Hvilke ingredienser anvender man til æbleskiver uden gluten?
Glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) er en variation af den klassiske opskrift, hvor hvedemelet erstattes med glutenfrit mel. Som glutenfrit mel anvender jeg et mix af fuldkornsrismel, glutenfrit havremel og tapiokastivelse. Glutenfrit havremel giver god smag og tapiokastivelse er sammen med æggene med til at give de glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) en luftig konsistens. FiberHUSK anvendes som bindemiddel og vaniljesukker, kardemomme, stødt koriander og citronskal giver de glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) en helt fantastisk og autentisk smag.
Hvordan laver man glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver)?
Jeg har en æbleskivepande af støbejern, som jeg bager/steger de glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) i. For at få dem nogenlunde runde, fylder jeg dej i hvert hul ad flere omgange. Det kan virke omstændigt og er helt valgfrit. Det gør hverken fra eller til for smagen eller konsistensen af de glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) om de er runde eller kun halvrunde. Jeg bruger en ske til at efterfylde med, men jeg så for nyligt at Umut fylder æbleskivedejen i en sprøjtepose og anvender den til at fylde og efterfylde hullerne med. Det så nemt ud og det vil jeg prøve næste gang jeg laver æbleskiver uden gluten.
Hvordan opbevares de glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver)?
Når de glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) er færdigbagte/færdigstegte fjerner jeg dem fra støbejernspanden og placerer dem i et fad/en skål med sølvpapir over, så de holder sig varme, mens jeg bager/steger resten. Hvis det skulle vise sig at ikke alle de lækre æbleskiver uden gluten bliver spist samme dag kan de holde sig i køleskabet i ca. 5 dage eller opbevares i fryseren i op til 1 år. De glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) kan nemt varmes i mikroovnen direkte fra frost.
Hvad spiser man til æbleskiver uden gluten?
Jeg synes de glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) er helt fantastiske med flormelis og solbærsyltetøj eller boysenbærmarmelade til.
Hvor kan man købe æbleskiver uden gluten?
Hvis du ikke har tid til at lave dem selv, kan du finde glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) på frost i næsten alle dagligvarebutikker, MEN kun omkring december måned og de bliver hurtigt udsolgt! Så har du et arrangement i december måned, hvor der skal glutenfrie æbleskiver (glutenfri æbleskiver) på bordet, bør du ikke vente til sidste øjeblik med at få æbleskiverne i hus. Jeg har set æbleskiver uden gluten på frost i Netto, REMA1000, Meny, Coop365, Løvbjerg, Føtex og Bilka.
Er du vild med æbleskiver, så skal du prøve min opskrift på verdens bedste glutenfrie pandekager (glutenfri pandekager), som kan spises hele året!
Om mig
Mette
Mit navn er Mette. Jeg fik diagnosticeret cøliaki i år 2016 og har levet glutenfrit siden da. Jeg elsker at bage og udvikle opskrifter på glutenfrie kager, glutenfrit brød og glutenfri mad i det hele taget. Med glutenfritliv.dk ønsker jeg at gøre det nemmere for dig og din familie, kollegaer m.v. at lave eller købe glutenfri mad, så alle kan være med om bordet.