Glutenfrie kammerjunkere

– her finder du opskriften på lækre kammerjunkere uden gluten

Glutenfrie kammerjunkere

Glutenfrie kammerjunkere

Sprøde, glutenfrie kammerjunkere – perfekte til koldskålen en varm sommeraften, og så gode at alle ved bordet vil række ud efter dem.
Ret: Dessert
Køkken: Dansk
Keyword: Glutenfri
Antal: 80 stk. (ca.)
Forfatter: Glutenfritliv.dk

Ingredienser 

  • 1 økologisk citron - den revne citronskal heraf
  • 50 g blødt smør
  • 1 æg
  • 25 g havremel
  • 50 g fuldkornsrismel
  • 50 g majsstivelse
  • 30 g mandelmel (eller hele mandler blendet fint)
  • 50 g sukker
  • 1 spsk. vaniljesukker
  • 1/2 tsk. kardemomme
  • 1/2 tsk. salt

Sådan gør du

  • Bland alle de våde ingredienser inkl. revet citronskal. Bland alle de tørre ingredienser, og bland efterfølgende i de våde ingredienser. Saml dejen godt.
  • Rul dejen til aflange pølser med en diameter svarende cirka til en 2-krone. Stil de aflange pølser på køl i ca. 30 min.
  • Tag pølserne ud fra køl og skær dem i stykker af 1 cm. Læg stykkerne godt adskilt på en bageplade med bagepapir. De vokser til næsten dobbelt størrelse i diameter, når de bager. Bag ved 150 grader almindelig ovn i ca. 18 min.
    Kan holde sig lækre og sprøde i en kagedåse i ca. 14 dage, hvis de ikke er væk inden da.
    Velbekomme!
Har du prøvet denne opskrift?Fortæl os, hvad du synes om den!

Glutenfrie kammerjunkere opskrift

3 Kommentarer

  1. Susanne Svendsen

    5 stars
    Dejlige og sprøde kammerjunkere der er nemme at lave.

    Svar
  2. Anders

    5 stars
    Super lækre og sprøde kammerjunkere. Citronen giver et friskt twist til koldskålen.

    Svar
    • Mette Fischer

      Dejligt du kan lide opskriften!

      Svar
5 from 2 votes

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opskrift Vurdering




Køb glutenfrie kammerjunkere

Glutenfrie kammerjunkere er et lækkert alternativ til den traditionelle danske småkage, der normalt serveres med koldskål. Denne version giver personer med cøliaki (glutenintolerance) eller glutenallergi mulighed for at nyde den klassiske sommersnack uden bekymringer. Med stigende opmærksomhed omkring glutenfri kost er en glutenfri variant af kammerjunkere heldigvis blevet lettere tilgængelig i supermarkederne samt populær som hjemmebag. Dog er de kammerjunkere uden gluten, man kan købe i supermarkederne, som regel bagt med glutenfri hvedestivelse, hvilket kan være et no-go for nogle cøliakere at indtage eller indtage i større mængder. Vil du gerne have fingre i glutenfrie kammerjunkere uden at skulle i gang i køkkenet, kan de købes her.

Glutenfrie meltyper til hjemmebagte glutenfrie kammerjunkere

Når man begiver sig ud i at lave hjemmebagte kammerjunkere uden gluten kræver det, at hvedemel i den traditionelle opskrift erstattes af glutenfrie meltyper. Blandt de mest populære glutenfrie meltyper til kammerjunkere er rismel og mandelmel. Teksturen i glutenfrie kammerjunkere kan variere fra den traditionelle version, idet nogle glutenfri melblandinger kan resultere i en mere krummende eller tæt konsistens. Dette kan dog ofte undgås ved at justere mængden af smør eller ved at tilsætte lidt mere væske til dejen.

Bindemidler til hjemmebagte glutenfrie kammerjunkere

Foruden det glutenfrie mel kan man til kammerjunkerne også anvende et bindemiddel som xanthangummi eller FiberHUSK (pulveriserede psyllium frøskaller), der hjælper med at erstatte glutens strukturelle egenskaber. Det har jeg dog ikke følt behov for i denne opskrift, men husk, at hvis der anvendes FiberHUSK, så skal der tilføjes mere væske til dejen. Min opskrift indeholder både vanilje, kardemomme og revet citronskal for at give de glutenfrie kammerjunkere masser af smag.

Glutenfrie kammerjunkere kan også bruges til

De glutenfrie kammerjunkere nydes som regel som crunchy topping oven på koldskål. De er dog også et hit som selvstændig snack for dem, der søger et glutenfrit alternativ til traditionelle søde sager.
Udover som tilbehør til koldskål kan de også anvendes i diverse dessertopskrifter. De kan for eksempel knuses og bruges som bund i en glutenfri cheesecake eller som sprødt drys oven på frugtsalat eller en isdessert.

 

Om mig
              Mette

Lækkert glutenfrit bagværk - gode opskrifter
Mette Fischer - Glutenfritliv.dk

Mit navn er Mette. Jeg fik diagnosticeret cøliaki i år 2016 og har levet glutenfrit siden da. Jeg elsker at bage og udvikle opskrifter på glutenfrie kager, glutenfrit brød og glutenfri mad i det hele taget. Med glutenfritliv.dk ønsker jeg at gøre det nemmere for dig og din familie, kollegaer m.v. at lave eller købe glutenfri mad, så alle kan være med om bordet.