Glutenfrie pandekager
– her finder du opskriften på verdens bedste pandekager uden gluten
Ingredienser
Sådan gør du
Verdens bedste glutenfrie pandekager
Med stigende opmærksomhed på glutenfrie diæter, har mange forsøgt at udvikle opskrifter og produkter, der gør det muligt at lave pandekager uden gluten. Hvis jeg selv skal sige det, så giver min opskrift verdens bedste glutenfrie pandekager. De er til dem, der lider af cøliaki (glutenintolerance) eller glutenallergi, men også til dem der ikke gør! De er nemlig sprøde i kanten og samtidigt elastiske, hvilket ellers kan være svært at opnå med glutenfrie pandekager. Man går heller ikke på kompromis med smagen i disse pandekager, som både indeholder vanilje og kardemomme. De har masser af smag, men skal der ekstra power på smagen, så kan man skifte noget af mælken ud med glutenfri øl og/eller man kan tilsætte en smule glutenfri surdej til pandekagemassen – det er mums!
Hvor køber man glutenfri havremel
Der er havremel i min opskrift på glutenfrie pandekager. Så ofte som jeg kan komme afsted med det, anvender jeg havremel i mine opskrifter (selvfølgelig glutenfri havremel), da jeg synes det giver en god smag, som minder mere om hvede, end de andre glutenfrie meltyper. Jeg anvender glutenfri havremel fra REMA1000, da du her får rigtig meget havremel for pengene, men du kan også købe glutenfri havremel i f.eks. Føtex, som generelt set er et godt sted at handle ind til glutenfri madlavning eller glutenfri bagning, da man her kan få det meste og ikke skal rundt i flere forskellige butikker.
Er der behov for bindemidler i opskriften på pandekager uden gluten
Der er ikke behov for at tilføje bindemidler, som f.eks. xanthangummi eller guargummi, til min opskrift på glutenfrie pandekager for at opnå en sammenhængende og elastisk pandekage, da man allerede opnår det ved brug af denne opskrift.
Sådan kan pandekagerne nydes
Måden jeg bedst nyder de glutenfrie pandekager er med sirup, med is og syltetøj, eller med nutella og banan – prøv det!
På andendagen er det nemt at varme de glutenfrie pandekager ved at rulle pandekagerne enkeltvis og placere dem ved siden af hinanden i et ildfast fad, hvorefter pandekagerne kan varmes i mikroovnen eller i den almindelige ovn med stanniol over.
Alternativer hvis man ikke selv ønsker at stå i køkkenet
Der er desværre ikke mange alternativer til selv at skulle stå ved kogepladerne, hvis man ønsker at nyde en pandekage uden gluten, da der ikke findes færdigbagte, glutenfrie pandekager i kølediskene i butikkerne. Dog har Aurion lavet en økologisk, glutenfri pandekagemix, hvor der kun skal tilsættes mælk, æg og lidt olie. Så er man da hjulpet på vej. Aurion forhandles i helsekostbutikker, specialbutikker og – hvis du er heldig – i din lokale Meny (eller de kan skaffe det hjem).
Er man fra Fyn – eller en anden landsdel og virkelig gerne vil have pandekager – kan man få glutenfrie pandekager, når man spiser brunch på Eydes i gågaden i Odense. Man skal bare spørge efter det.
Om mig
Mette
Mit navn er Mette. Jeg fik diagnosticeret cøliaki i år 2016 og har levet glutenfrit siden da. Jeg elsker at bage og udvikle opskrifter på glutenfrie kager, glutenfrit brød og glutenfri mad i det hele taget. Med glutenfritliv.dk ønsker jeg at gøre det nemmere for dig og din familie, kollegaer m.v. at lave eller købe glutenfri mad, så alle kan være med om bordet.
Uden sammenligning de mest fantastiske glutenfri pandekager jeg nogensinde har smagt.
De har den perfekte konsistens og smager fabelagtigt.
Jeg savner slet ikke “almindelige” hvedemels-pandekager længere, efter brugen af denne opskrift.